|
Tilstandsrapporterne, der nu er en næsten fast bestanddel af alle indgåede bolighandler, blev indført med Lov om Forbrugerbeskyttelse ved Fast Ejendom fra den 1. januar 1996.
Indtil midten af 1990’erne voksede antallet af mangelsager ved handler med boligejendomme. Mange mente, at det var forårsaget af, at handlerne alene hvilede på købers og sælgers oplysninger ved og under salgsforhandlingerne. Sælger har og havde pligt til at oplyse køber om alt, hvad han vidste om ejendommen, og køber havde på sin side en selvstændig forpligtigelse til nøje at undersøge den af handlen omfattede faste ejendom grundigt inden købet.
Alligevel blev antallet af mangelsager større år for år, og derfor blev tilstandsrapporterne fra begyndelsen af 1996 ved ovennævnte lovs indførelse næsten en fast bestanddel af enhver handel.
Tilstandsrapporten er en byggeteknisk gennemgang af en fast ejendom og udfærdiges af en af Boligministeriet beskikket byggesagkyndig.
Tilstandsrapporten udarbejdes af den byggesagkyndige efter at denne har fået en række oplysninger fra sælgeren af den faste ejendom, og efter selv at have gennemgået ejendommen.
Den byggesagkyndige skal under gennemgangen beskrive de enkelte bygningsdele i 6 forskellige tilstandskategorier, der spænder fra ”ingen bemærkninger” (IB) til ”bør undersøges nærmere” (UN). Og derimellem ligger de fire kategorier, nemlig ”kosmetiske skader” (KO), ”mindre alvorlige skader” (K1), ”alvorlige skader” (K2) og ”kritiske skader” (K3).
Når hele den faste ejendom således er gennemgået, er resultatet blevet en tilstandsrapport, hvor den bygningssagkyndige har beskrevet ejendommens enkelte dele fordelt i de 6 ovennævnte kategorier.
Det skal bemærkes, at placering i de enkelte kategorier baseres på en sammenligning fra den byggesagkyndiges side med faste ejendomme af tilsvarende alder, og er ikke en sammenligning med ny ejendom.
Det er også vigtigt at notere sig, at den bygningssagkyndiges gennemgang baseres på, hvad han kan se, idet han ikke må foretage destruktive indgreb i ejendommen.
Der er endvidere en række forhold, som den bygningssagkyndige ikke skal undersøge og påtale.
Tilstandsrapporter er derfor nu et vigtigt led i området for bolighandler, men de kan ikke stå alene, og køber bør derfor sammen med deres egen byggetekniske rådgiver og/eller deres advokat gennemgå tilstandsrapporten nøje, ligesom de øvrige vilkår for en handel bør gennemgås sam-men med den advokat, der vælges, idet det er vigtigt at have sin egen rådgiver med i forbindelse med indgåelse af en købsaftale.
En købsaftale, der i 1980’erne bestod af 4 sider, består med de øgede krav der er til sikkerheden indenfor bolighandler, ofte på op til 50 – 100 sider, hvorfor det mere en nogensinde før er vigtigt at have sin egen rådgiver med til at gennemgå købsaftalen, forinden den bliver bindende.
Arne Ruskjær, advokat
| |
