|
Folketinget vedtog i sommeren 2007 en ny forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008. Den nye forældelseslov afløste den hidtidige lov om forældelse af fordringer, der i sin oprindelse stammede tilbage fra 1908.
Den nye forældelseslov medførte visse, ganske grundlæggende, ændringer i retsstillingen for fx kreditorer, der har penge til gode. De væsentligste konsekvenser af den nye forældelseslov er:
Forældelsestiden – almindelige situationer:
Der er indført en almindelig forældelsesfrist på 3 år. Fristen begynder at løbe på det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt. Hvis man som kreditor er uvidende om kravet eller skyldneren, begynder fristen dog først at løbe på det tidspunkt, hvor man havde eller burde have den fornødne viden om fordringen og skyldneren.
Uanset uvidenhed forældes fordringer senest efter 10 år. For krav, der drejer sig om personskade eller forureningsskader sker denne absolutte forældelse dog først efter 30 år.
Forældelsestiden – særlige situationer:
Hvis kravet udspringer af et ansættelsesforhold, forældes det efter 5 år.
Hvis kravet bunder i et gældsbrev, et forlig, en dom eller et påtegnet betalingspåkrav, forældes det efter 10 år.
Også vedrørende pengelån er der særlige regler. De forældes efter 10 år, hvilket også gælder pengeinstitutters krav mod kunder i henhold til ubevilgede overtræk. Kundernes krav mod pengeinstitutter på indlån mv. forældes til gengæld først efter 20 år. Dette gælder også renter af indeståendet. I andre tilfælde forældes renter normalt efter 3 år, selvom hovedkravet er omfattet af en længere forældelse.
Der er flere andre særlige tilfælde, men disse har så speciel karakter, at de ikke vil blive gennemgået nærmere her.
Afbrydelse af forældelsen:
Med den nye lov indførtes en sondring mellem dels egentlig forældelse og dels foreløbig forældelse.
Egentlig forældelse sker enten ved, at skyldneren anerkender fordringen, eller ved at kreditor tager retslige skridt til inddrivelsen og forfølger disse skridt inden rimelig tid. I så fald begynder der at løbe en ny forældelsesfrist.
Foreløbig forældelse sker eksempelvis, hvis der er foretaget retslige skridt, men disse ikke fører til forlig eller afgørelse. I så fald kan kravet tidligst forældes 1 år efter, at kreditor har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet. Det vil sige, at forældelsen udskydes, mens denne retlige forfølgelse, der ikke fører til resultat, står på.
På samme måde hvis en tvist, der ikke vedrører selve kravet, men som har betydning for kravets eksistens eller størrelse, indbringes for retten eller for en administrativ myndighed. I så fald forældes kravet også tidligst 1 år efter afgørelsen af denne mellemliggende tvist.
Den tidligere mulighed for at afbryde forældelse ved en simpel påmindelse om kravet bortfalder ved den nye lovs ikrafttræden. Dette er en vigtig konsekvens, idet man altså ikke længere kan afbryde forældelsen blot ved at skrive til skyldner og minde ham om kravet.
Konsekvenser:
Den nye lov betyder, at kreditors retsstilling er væsentlig anderledes end tidligere. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at loven også gælder for krav, der er opstået før 1. januar 2008, dog således at der er visse overgangsregler.
Overgangsreglerne betyder kort fortalt, at indtil 1. januar 2011 skal et krav være forældet efter systemet i både den nye forældelseslov og den gamle forældelseslov, før det er forældet. Dvs. det er det seneste tidspunkt, der gælder.
Generelt kan det siges, at kreditor skal være vågen og aktivt sørge for, at et krav forfølges i tide for at undgå, at der indtræder forældelse.
Især for kreditorer med mange, ældre krav er det vigtigt, at der tages hånd om disse i tide for at sikre, at krav, der ved rettidig omhu kan inddrives, ikke forældes.
| |
