Højsæson for annoncehajer!

Annoncehajer jager hele året. Men afvikling af sommerferie i virksomhederne giver særligt let spil for annoncehajer, der gerne udnytter situationen til at skabe usikkerhed om virksomhedens disponering af annoncekronerne. Der er god grund til at være opmærksom; nærkontakt med annoncehajer har ofte både store økonomiske og menneskelige konsekvenser.
 
Hvordan arbejder annoncehajer?
Annoncehajer sælger ofte internet-annoncer, men også mere ”traditionelle” annoncer, som for virksomheden er helt eller delvist værdiløse, enten fordi mediet ikke er relevant for virksomheden, eller fordi produktet ganske enkelt er for dårligt. Ofte kan annoncehajerne f.eks. ikke dokumentere overbevisende besøgstal på hjemmesiden.
 
Annoncehajernes salgsmetoder er til tider mere end tvivlsomme, idet de ofte er i strid med både aftale- og markedsføringslov og i visse tilfælde endda har karakter af bedrageri. Annoncehajernes virkemidler er uendelige. Blandt de almindeligt forekommende er:

• Annoncehajerne præsenterer sig som kendte og anerkendte virksomheder eller offentlige institutioner.
• Annoncehajerne giver ofte virksomhederne det indtryk, at der blot er tale om videreførsel af en tidligere indgået aftale.
• Annoncehajerne forsøger ofte at overbevise virksomhederne om, at der er indgået aftale, selvom virksomhederne aldrig har accepteret at købe annonce.
• Annoncehajerne starter ofte med at sende små fakturaer og sender så efterfølgende fakturaer på stigende beløb.
• Annoncehajer truer ofte med inkasso, optagelse i RKI etc.
• Annoncehajer opererer næsten altid med telefonsalg – og foregiver ofte med en anden medarbejder eller en medhjælpende ægtefælle af have indgået aftale.
• Annoncehajer jager ofte i flok; hvis virksomheden først betaler én regning til én annoncehaj, rygtes ”successen” ofte til andre annoncehajfirmaer, der herefter forsøger sig hos virksomheden, hvormed forvirringen ofte accelerer hos virksomheden.

Gode råd
Det allervigtigste råd mod annoncehajernes metoder er: hold hovedet koldt – og lad dig ikke true til at betale regninger for ydelser, som virksomheden ikke har bestilt og ikke har brug for. Endvidere er følgende praktiske råd gode:

• Check hjemmesiden på internettet, før du beslutter dig.
• Opgiv aldrig oplysninger pr. mail, fax eller brev, hvis du ikke konkret har besluttet dig for at købe annoncen.
• Få et skriftligt tilbud – accepter aldrig tilbud afgivet på telefon.
• Betal aldrig for ydelser, som du ikke har bestilt. – Heller ikke selvom der trues med inkasso, optagelse i RKI eller lignende.
• Betal aldrig, før annoncen er udkommet.
• Indfør rutiner i virksomheden – især i ferieperioder – så fakturaer ikke automatisk bliver betalt.
• Noter altid telefonsælgerens navn, firma og telefonnummer.
• Send altid skriftlig – eventuelt pr. anbefalet brev – meddelelse, hvis du modtager faktura-er, ordrebekræftelser eller andet på ydelser, som virksomheden ikke ønsker.

Hvis virksomheden er usikker på, om man ved egen hjælp kan få sat en stopper for annoncehajernes aktivitet, bør virksomhedens advokat inddrages så tidligt som muligt i processen. En tidlig indsats reducerer virksomhedens økonomiske tab, idet det i praksis har vist sig meget vanskeligt at få indbetalte beløb retur – også selv om man får en dom over annoncehajen.