Ægtefælles formueordning

Formuefællesskab, også kaldet fælleseje, er den formueordning der gælder, når man gifter sig uden at lave specielle aftaler.

Langt de fleste parforhold er organiseret i et ægteskab, og det betyder, at man har formuefællesskab. Formuefællesskabet etableres samtidig med ægteskabets indgåelse og varer til det ophører ved separation, skilsmisse eller død.

Under ægteskabet ejer man som udgangspunkt ikke aktiverne med halvdelen hver – tværtimod så ejes de enkelte aktiver af den ægtefælle, der har købt og betalt dem. Dette betyder, at hvis man er gift, og manden ejer et hus, så ejes huset alene af manden. Det er således ikke et hus man ejer halvdelen af hver. Det er sådan i et ægteskab, at de aktiver den ene ægtefælle køber i eget navn ejes alene af den pågældende og, hvis den pågældende har lånt penge uanset formål, er det også alene den pågældende der skylder pengene. Dette betyder også, at en ægtefælle som udgangspunkt ikke hæfter for den anden ægtefælles gæld.

Hvad betyder formuefællesskab så, og hvornår ses virkningen af formuefællesskabet.

Som nævnt ovenfor råder hver ægtefælle over de aktiver, den pågældende ægtefælle har ejendomsretten over og hæfter alene for sin gæld.

Ved ægteskabets ophør, som følge af separation, skilsmisse eller død, viser betydningen af formuefællesskabet sig, idet ægtefællernes formue deles, og det skal tages bogstaveligt, idet det kun er formuerne, der deles. Hver ægtefælles formue gøres således op hver for sig ved, at gælden trækkes fra aktivernes værdi, og ægtefællen afgiver herefter halvdelen af sin nettoformue til den anden ægtefælle. Dette betyder, at hvis begge ægtefæller har en positiv nettoformue, er der tale om ligedeling ved ægteskabets ophør med halvdelen til hver ægtefælle. Det er heldigvis den normale situation.

Men som ordet formuefællesskab siger, er det kun formuerne der deles. Hvis den ene ægtefælle skylder flere penge væk end aktiverne er værd, har den pågældende ægtefælle ingen formue, der kan deles, og gælden deles ikke, hvorfor den ”fattige” ægtefælle alene kommer til at hæfte for sin gæld, også efter ægteskabets ophør, men beholder så til gengæld også sine aktiver, idet det alene er nettoformuen der deles og ikke aktiverne.

Hvis begge ægtefællers nettoformue er negativ, medtager hver ægtefælle sin egen gæld og de aktiver den pågældende ægtefælle ejer.

Det er hovedreglen, at formuefællesskabet betyder en ligedeling, men der er mange undtagelser. Der kan være særlige aktiver, som er til personlig brug, og derfor ikke skal deles. Der gælder særlige regler for pensioner. Endelig kan ægtefæller ved at oprette ægtepagt lave andre konstruktioner for formueforholdene i ægteskabet.